Handelsbetingelser

180grader ApS
Gældende fra 1. januar 2021
Nedenstående handelsbetingelser er de til enhver tid gældende handelsbetingelser for samhandel med NETAVISEN 180grader ApS (herefter Publiczr) i forbindelse med levering af webplatforme, og er gældende i det omfang andet særskilt og skriftligt ikke er aftalt. Nedenstående handelsbetingelser erstatter alle tidligere handelsbetingelser.

1. Generelt

Publiczr leverer en hosted webplatform, men Publiczr hverken vedligeholder, leverer indhold eller udvikler de enkelte webplatforme. Til det formål bærer kunden selv ansvaret.

1.1 Adresse

NETAVISEN 180GRADER ApS
Hellerupvej 8, 1. th.
2900 Hellerup
CVR. 30363574
info@publiczr.com

2. Abonnement og betaling

Publiczr tilbyder tre abonnementsmodeller, henholdsvis Basic, Professionel og Enterprise.
https://www.publiczr.com/priser.
Alle priser er uden moms.

2.1 Betaling for Basic kunder

Betalingen foregår med betalingskort via https://publiczr.com/priser. Medmindre andet er specificeret opkræves abonnementsbetalingen forbudbetalt månedligt og fornyes automatisk på udløbsdagen. For basic kunder er der altid tale om et fast beløb.

2.1.1 Gebyr på betalingskort

Eventuelle gebyrer for betalingskort betales af kunden. Dankort er gebyrfrit

2.2 Betaling for Professionel -og Enterprisekunder

Professionelle og Enterprisekunder afregnes kvartalsvist med faktura bestående af abonnementsprisen plus server forbrug. Server forbruget afregnes efter størrelsen af instansen. Størrelsen af instansen aftales på forhånd og kan løbende op -og nedjusteres ved at kontakte supporten.

3 Opsigelse

Kunden kan til hver en tid opsige sit abonnement. Manglende betaling anses ikke som gyldig opsigelse. Ved opsigelse udbetales det resterende beløb ikke. Publiczr kan opsige samarbejdet med tre måneders varsel. Ved tre ubetalte fakturaer kan Publiczr ligeledes opsige abonnementet. Når et site er lukket, forbeholder vi os retten til at fjerne data efter 3 måneder. Det er i denne periode kundens ansvar at nedhente data. For Basic kunder gøres dette via. api, mens Professionelle og Enterprise kunder kan få et såkaldt database dump udover muligheden for at hente data gennem api.

3.1 Særligt for Basic kunder

Kunden kan til enhver tid opsige sit abonnement på https://publiczr.com/selvbetjening. Et opsagt abonnement løber indtil næste fornyelses frist, hvorefter at sitet betragtes som lukket og samarbejdet ophørt. Efter ophørt samarbejde er det kundens ansvar at udtrække ønsket data gennem vores API indenfor 3 måneder.

3.2 Særligt for Professionel og Enterprisekunder

Data kan ligesom for basic kunder udtrækkes gennem vores API, men som ekstra service for kan vi efter forespørgsel levere et komplet databaseudtræk, som fremsendes i form af et såkaldt SQL-dump.

3.3 Genåbning af abonnement

I op til 3 måneder efter opsigelsen er det muligt at genåbne et lukket abonnement uden yderligere gebyrer. Al funktionalitet vil herefter blive genoprettet til det samme stadie som da abonnementet blev lukket.

4. Samtykke til elektronisk kommunikation

Kunden samtykker til at Publiczr i abonnementsperioden må kontakte kunden via e-mail, og i forbindelse med oprettelse af en konto hos Publiczr tilmeldes kunden til vores nyhedsbrev, hvor kunden altid kan afmelde sig.

5. Kunden skal selv sørge for

Publiczr tilbyder ikke e-mail, betalingsgateway, abonnement på nyhedstjenester eller andre eksterne tjenester som del af løsningen. Kunden skal selv sørge for at styre sin DNS. Herunder at være opdateret med om dennes domæne peger på den rigtige IP-adresse.

6. Generelt for brug af platformen

Det påhviler kunden at sørge for, at indholdet på siderne overholder lovgivningen i det land, kundens medie har adresse.

6.1 Ophavsrettigheder

Krænker kunden tredjemands rettigheder kan Publiczr deaktivere eller lukke kundens konto.

6.2 Regler vedrørende indhold

Publiczr forbeholder sig retten til at lukke konti for medier, som indeholder trusler, opfordring til vold eller andre aktiviteter som overtræder gældende dansk lovgivning. Denne klausul dækker også indhold genereret af sidens brugere i f.eks. offentlige kommentarspor. Det er ejerens ansvar at moderere og fjerne ulovligt indhold.
Sker dette ikke kan kontoen i yderste tilfælde risikere at blive lukket.

7. Forbrug

7.1 Særligt for basic kunder

Som udgangspunkt er der frit forbrug, og der faktureres ikke ekstra for diskplads eller trafik. Dog med nedenstående forbehold.

7.1.1 Uregelmæssigt højt forbrug

Ved flere end 200.000 månedlige besøgende forbeholder vi os retten til at opgradere dit produkt til vores professionelle løsning med dertilhørende priser og omkostninger.

7.1.2 Fair use

Publiczrs webplatform er beregnet til formidling af nyheder og andet indhold. Webplatformen er ikke beregnet til brug til andre formål.

Dette kan være, men er ikke begrænset til: 1. Brug af systemet til billeddatabase ved upload af uforholdsmæssigt mange filer eller billeder, som ikke bruges direkte på sitet i f.eks. artikler. 2. Brug af systemets API på måder eller i en frekvens som overskrider hvad man kan anse som fair use. 3. Online backup system.

Ønskes systemet fortsat brugt på en måde, som det ikke er tiltænkt forbeholder vi os retten til at lukke det pågældende site.

7.2 Særligt for professionel og enterprise kunder

For professionelle og enterprise er serveromkostninger en del af den samlede pris. Der vil medmindre andet er specifikt aftalt være tale om en fast pris for leje af serverinstans. Størrelsen og hermed prisen af denne instans kan justeres løbende efter kontakt med supporten.

8. Funktioner

Det er muligt at oprette en demoplatform, og teste Publiczrs funktioner af i 30 dage inden den første betaling. De funktioner der er til rådighed der, vil også være det efterfølgende. Det er kundens ansvar at kontrollere at Publiczrs funktioner lever op til det der forventes af kunden. Publiczr forbeholder sig dog retten til at fjerne, eller ændre i, platformens funktionalitet, hvis det vurderes, at disse ikke længere bruges af et tilstrækkeligt antal kunder, eller hvis der er ændringer der gavner flertallet. Hvis en funktionalitet fjernes annonceres dette tre måneder inden.

8.1 Integrationer med 3.parter

Publiczr tilbyder et bredt udvalg af 3.parts integrationer, men vi forbeholder os retten at fjerne en integration som følge af ikke-kompatible API ændringer hos 3.parten.

9. Support

Som udgangspunkt skal supportspørgsmål stilles via e-mail. Publiczr tilbyder telefonsupport i det omfang det fremgår af hjemmesiden. Dog kan der forekomme ændringer i forbindelse med ferie eller lignende. Publiczr yder ikke support på eksterne tjenester, eller på almindelig design af templates.

10. Driftforstyrrelser

For basic kunder forbeholder Publiczr sig retten til midlertidigt, eller permanent, at lukke for, eller deaktivere konti hvis de forstyrrer driften.

11. Backup

Publiczr er ansvarlig for backup af brugernes data. Skal der gendannes fra Publiczrs backup, som følge af en fejl hos kunden selv, fakturerer Publiczr efter vores almindelige timepris.

12. Behandling af data

I forbindelse med behandling af persondata er Publiczr udelukkende databehandler på vegne af kunden, hvor det er kunden selv der er dataansvarlig. Såfremt kunden ønsker at indgå en databehandleraftale, er kunden selv forpligtet til at levere en aftale, eller vælge at bruge den aftale Publiczr leverer. I forhold til databehandleraftalen er kundens instrukser til Publiczr at behandle personoplysninger der afgives i forbindelse med brugeroprettelse, med henblik på at kunden kan opfylde sine forpligtelser overfor for sin slutkunde, og i øvrigt hvad der er nødvendigt for at kunden kan drive sin platform, herunder registreringer af hændelser slutbrugeren foretager sig på kundens platform

12.1

Publiczr behandler ikke andre personoplysninger end dem der opsamles på kundens platform. Det er kundens ansvar at indhente de nødvendige samtykker for at behandle personoplysninger på kundens vegne. I forbindelse med behandling af persondata, hvor Publiczr er dataansvarlig, det vil sige ved behandling af kundens personoplysninger behandler Publiczr de oplysninger der afleveres i forbindelse med, at de enkelte brugere oprettes, og ellers deres handlinger på publiczr.com. Dette gøres for at kunne redegøre for hvilke handlinger de enkelte brugere har foretaget sig.

14 Ændringer i priser og betingelser

Ændringer i priser og betingelser annonceres via e-mail eller hjemmesiden senest 6 måneder før de træder i kraft.

15 Erstatning

Publiczr dækker ikke avancetab, driftstab eller andre indirekte tab, følgeskader eller omkostninger, som følge af brugen af platformen. Eventuelle erstatninger kan aldrig overstige det betalte abonnement, for en periode på de seneste 3 måneder.

15.1 Tab som følge nedbrud hos 3.parter

Publiczr kan ikke holdes ansvarlig for nedbrud forårsaget af Publiczrs hostingleverandør. Benytter kunden en ekstern tjeneste, kan Publiczr aldrig holdes ansvarlig for dette, eller eventuelle tab dette måtte medføre.